Andagt til 25. marts.
”På én dag udsletter jeg dette lands skyld” Zak. 3,9.
Langfredag er mit livs vigtigste dag. Da blev al min synd udslettet.
Brugte jeg alle mit livs dage, formåede jeg dog ikke at gøre, hvad Gud gjorde på én dag. Men det betyder ikke, at det var let for Gud at udslette synden.
Langfredag er den længste dag af alle dage. Da måtte Gud tage sin elskede søn ved hånden og vandre sammen med ham til offerhøjen. Det var en tung gang. Gennem hele sit liv havde Jesus været Gud til behag. Altid havde Faderen kunnet se på sin Søn med glæde.
Tænk at skulle følges med Jesus til Golgata. Livet skulle bringes som offer. Ja, mere end det. Den elskede søn skulle ind under Guds forbandelse. Han var det offerlam, som Gud havde udvalgt til at bære al verdens synd.
Undrer det dig, at Gud aldrig glemmer sin lidelsesdag? Hvad hans faderhjerte led, da han lagde al syndens forfærdelige vægt på Jesus, fatter ingen af os. Endnu minde kan vi begribe, at Gud gjorde det for at frelse os. Men sådan elskede Gud.
Da gudsforladthedens mørke sænkede sig over Golgata, udslettede Gud hele landets skyld. Det betyder ikke, at alle bliver frelst. Gud tvinger ingen. Men han tilbyder sin nåde til hver eneste synder på jord.
Du, som har taget imod Jesus, skal vide, at al din synd er udslettet. Det gælder alle de synder, du har begået, og alle dem, du vil begå til din sidste time.
På en eneste dag har Gud udslettet dem alle. Hvilken nåde er det ikke?
Før synden er begået, er den udslettet. Før du går ind ad Himlens port, er du allerede frelst. Gud har handlet. Han har grebet ind.
I evigheden skal du mindes langfredag. På den dag vandt Jesus Himlen til dig.
