Andagt til 5. juni.
Da svarede Simon og sagde: ”Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.” Luk. 5,5.
Der er en sammenhæng mellem at have slidt forgæves og at kaste garnene ud på Jesu ord. Ja, så længe vi får udbytte af egne anstrengelser, er vi ikke optaget af det ord, som Jesus har sagt.
Et Guds barn gør ofte samme erfaring som Peter.
Du kommer ind i anfægtelsen og kamp. Natten er mørk og synes endeløs.
Hvilken fiskeplads du end prøver, bliver resultatet det samme.
Det hjælper heller ikke at kaste garnet ud på en anden måde.
Alt er forgæves.
Da undrer du dig over, at Herren ikke hjælper.
Hvorfor griber han ikke ind, når du gang på gang beder ham om at gøre det?
Har Gud glemt sine løfter?
Nej, det har han ikke.
Han tier for at lære dig at finde ord i Bibelen, som du kan stå på.
Han vil føre dig ind i sine tanker, og de er langt højere end dine.
Det er til den, som intet har fanget, Gud giver alt.
Når vore egne brønde er tørret ud, sender Herren regn fra Himlen.
Dit kristenlivs rigeste perioder er de tider, hvor han fører dig ind på Ordets klippegrund.
Du erfarede, at alle andre grundvolde vaklede. Men én grund stod fast.
Det var den, som Gud selv havde lagt.
Hvilken velsignelse kom der ikke i Peters liv, efter at han første gang havde handlet på Guds ord!
Vel var hans liv fyldt af kamp og strid.
Vel var der mange nederlag.
Men gennem alt førte Herren ham sejrrigt mod det himmelske mål.
Klyng dig til Guds ord.
Hold fast ved det.
Lad andre sige, hvad de vil.
Lad dine egne følelser og tanker protestere.
Du skal vide, at Ordet bærer gennem det håbløse.
Intet er umuligt for Gud.
Han udretter alt med sit Ord.
Det er sandt, at Guds ords fulde opfyldelse først sker i Himlen. Men det betyder mindre.
Ordet står fast.
Tro det, lev det, handl på det.
Lad det bære dig til herligheden.
