Andagt til 11. juni.
”Den retfærdiges lidelser er mange, men Herren frier ham af dem alle.” Slm. 34,20.
Det er svært at skulle affinde sig med lidelser.
Noget dybt inde i os protesterer.
Vi synes ikke, at det kan være meningen.
Hvorfor skal netop vi lide?
Har vi gjort os mere fortjent til det end alle andre?
Der er hjælp i at erkende sandheden.
Ansigt til ansigt med Gud er vi kun støv og aske.
At gå i rette med ham gør os kun til dårer.
I stedet skal vi vende os til hans ord og få hjælp.
Gør du det, bliver du ikke skuffet.
Gud vidste, hvordan han skulle hjælpe dig, da han indåndede de bibelske skrifter.
Herren siger, at de retfærdiges lidelser er mange.
Han taler ikke om den uretfærdige.
Nej, det er den retfærdige, som har mange lidelser.
Dine lidelser må du derfor ikke tage som et tegn på, at du er svigtet og forkastet af Gud.
Du må heller ikke mene, at han har noget imod dig.
Du lider som retfærdig.
Bag dine lidelser er Guds tugtende hånd.
Og den er nødvendig, hvis du skal bevares i troens dybe afhængighed af Jesus.
Du skal også lægge mærke til, at Herren vil fri den retfærdige.
Han har ikke sagt, hvornår han vil gøre det.
Men han lader dig ikke være i tvivl.
Han vil udfri dig!
Det er ikke ”nogle” af lidelserne, han vil løse dig fra.
Nej, det er dem alle.
Din frelser, vor Herre Jesus Kristus, er Guds underskrift på hans ords sandhed.
Jesu liv var en lang række af lidelser.
Og hvilken nød og smerte rummede ikke hans død.
Men Herren udfriede ham.
Sådan er det også i dit liv.
Om Gud vil fri dig på denne side af døden, har han ikke givet dig svar på.
Om ikke før vil han gøre det i evigheden. Og du skal vide, at den er nær.
Lidelsen får dig til at se fremad.
Den får dine fødder til at ile.
Snart står du i det nye Jerusalem.
Der skal du være løst fra alt det, som tynger og smerter i dag.
