Andagt til 13. juni.
”Men den, som har gerninger at opvise, ham tilregnes lønnen ikke af nåde, men efter fortjeneste.” Rom. 4,4.
Mange kristne er ulykkelige.
De synes ikke, de har gerninger at opvise. Selv om de har været kristne i mange år, har de ikke noget at vise Gud.
Det eneste, de kan komme med, er deres synder.
Derfor spørger de:
”Hvordan skal det gå i dommen?
Vil Gud ikke forkaste mig, når han ikke kan finde nogen frugt i mit liv?”
Har du det sådan, er der ingen grund til at fortvivle.
Dine ord viser, at du er blevet bevaret som et Guds barn, der ikke skal dømmes efter fortjeneste.
Tænk, hvis du mente, at du havde noget, der kunne bestå for Gud. Da skulle du ikke have løn efter nåde, men efter det, som du viste frem.
En sand kristen viser Jesus frem.
Han har ikke andet at komme med.
Man kan undre sig over, hvor bange en kristen kan være, når han tænker på, at han skal frem for Gud og ikke har andet end Jesus.
Det lærer os, at vi bestandig er på vej til at opbygge vor egen retfærdighed.
Lykkelig er du, for hvem det aldrig lykkes.
Gud vil tilregne dig lønnen af nåde.
Ulykkelig er du, som mener, at du selv har noget at fremvise.
Du skal dømmes efter, hvad du kommer med. Og det bliver en dom til Helvede.
Der er nemlig intet hos os, som ikke er besmittet af synd.
Al vor retfærdighed er som en tilsølet klædning, siger Guds ord.
Må jeg råde dig?
Slip de gerninger, du synes, det går an at komme med.
Grib Jesus i troen.
Peg på ham, når Gud retter sit blik mod dig.
Da vil han give dig lønnen uforskyldt af nåde.
Det har han sagt i sit ord, og det kan du stole på.
