Andagt til 2. juni.
”Dette har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig.
I verden har I trængsel; men vær frimodig, jeg har overvundet verden.” Joh. 16,33.
Et Guds barn har fred med Gud gennem troen på Jesus.
Han er vor fred.
Gennem sit blod har han stiftet fred.
Ingen magt kan forstyrre denne fred, så længe vi lever i livssamfund med ham.
Freden i Jesus har flere sider.
Jesus vil, at hans venner skal have fred midt i trængselens storme.
Meget kan gå os imod.
Det kan møde os gennem os selv eller gennem andre.
Vi kan synes, at forholdene udvikler sig på ulykkelig vis, men det står ikke i vor magt at ændre udviklingen.
Jo, det er sandt, når Jesus siger, vi har trængsel i verden.
Det har vi også den dag, hvor den åbenbare forfølgelse bryder ud.
Da bliver det dyrt at være kristen.
Pres og trusler vil få mange til at fornægte.
Det vil blive svært at bevare frimodigheden.
Hvad skal vi gøre?
Vi skal flygte ind i Jesu fred.
At gøre det, er at tage sin tilflugt til ham selv.
Jesus var gennemtrængt og båret af fred.
Det skyldtes, at han var i fuldstændig harmoni med Guds vilje.
Denne fred har Jesus draget sine ind i.
Han har gjort det ved at være vor stedfortræder og forsoner.
Alt, hvad vi mangler i os selv, har vi i overflod i ham.
Samtidig er Jesus vort forbillede.
Han lærer os, at det er vigtigere at have fred med Gud end fred med mennesker.
Du skal alene bøje dig ind under Guds vilje.
Da Jesus havde gjort det i Getsemane, hvilede der en fred over ham, som fik mennesker til at vige tilbage.
Hvad du end skal igennem, har du del i Jesu sejr.
Derfor skal du ikke tabe modet.
Fører Herren dig end gennem ild, så skal du ikke svides.
Kristne brødre og søstre forud for os er gået syngende ind i døden.
Ingen kunne tage deres fred fra dem.
Båret af Jesu fred og sejr gik de ind over grænsen og nåede målet.
