Andagt til 2. oktober.
”Men under alt dette mere end sejrer vi ved ham, som elskede os.” Rom. 8,37.
Hvornår forfølgelser bryder løs, kan ingen sige. Men modstanden mod kristne tager til. I de gamle, kristne lande vender flere og flere sig mod fremmede religioner og ateistisk filosofi i et bevidst opgør med kristen tankegang og livsstil. Det er ejendommeligt at se ligheden mellem det åndsklima, der var på aposteltiden og det, der begynder at tegne sig for vore øjne.
Derfor må vi heller ikke undre os over, at vi kan blive mødt af det sammen som de første kristne: trængsel, angst, forfølgelse, sult, nøgenhed, fare og sværd. Paulus fortæller, at de kristne blev regnet for slagtefår. For Jesu skyld blev de dræbt dagen lang.
Det kan let tage modet fra os, når Guds ord siger, at kristenhedens sidste tid skal ligne den første. Vor egen frygtsomme og lidelsessky natur er altid rede til at vælge den letteste vej. Men følg den ikke! Det er ham, du skal følge, og når han går med på lidelsesvejen, er det en vej, han har vandret før.
Kraften og styrken til at holde ud får du gennem Guds ord. Hvad der end møder dig, mere end sejrer du ved Jesus.
Guds fjender kan tage alt fra dig. Ja, de kan endog tage dit liv. Men ét formår de ikke: at tage din sejr! Den ejer du i Jesus. De onde ånders hær har med alle midler søgt at tilintetgøre hans frelsesværk, men det mislykkes. Satan fik dødsstødet på Golgata. Han kæmper nu en fortvivlet kamp, fordi han ved, at hans tid er kort. Megen skade kan han gøre, men fravriste Jesus sejren kan han ikke.
Men de kristne ned gennem de mange århundreder kan synge: ”Evig sejer nu jeg ejer altid, Herre Krist, i dig!” Syng det ud! Lad det leve i dit hjerte. Sejrsbudskabet har båret utallige gennem stor trængsel og nød. Det har ikke mistet sin kraft. Det skal også bære dig, når du sætter din lid til det. Det er ikke tomme ord, når Herren siger, at han elsker dig. Han går med hele vejen. Han vil føre sit barn helt til målet.
