Når bækken tørrer ud.

Andagt til 3. august.

"Og han drak af bækken. Men nogen tid efter tørrede bækken ud, eftersom der ingen regn faldt i landet." 1. Kong. 17,6-7.

Gud havde sagt til Elias, at han skulle begive sig til bækken Kerit. Han havde også sagt, at han skulle drikke af bækken. Hvorfor lod Gud så ikke vandet blive ved med at flyde? Hvorfor tørrede bækken ud?

Det har utvivlsomt været svært for Elias at se, at der blev mindre og mindre vand. Til sidst var der ikke mere.

Af det skal du lære, at selvom du er på Guds vej, undgår du ikke vanskeligheder og prøvelser. Du må ikke tage modgang som et tegn på, at du ikke er i Guds plan. Men ét er sikkert: Gud vil dig noget gennem det, han sender på din vej.

Elias skulle ikke længere være ved Kerit. Der var en enke i Za­repta, som Gud ville hjælpe. Og Elias skulle være hans redskab.

Tørre tider betyder ikke altid, at nu er det tid at bryde op. Også i Zarepta var der hungersnød. Alligevel er der tilfælde, hvor Gud gennem ydre forhold og en indre forvisning leder os ind i en ny sammenhæng. Og da skal vi gå.

Vanskelighederne blev ikke mindre i Zarepta, snarere tværti­mod. Der skulle Elias opleve dødens hærgen på nærmeste hold. Men Gud er den samme. Hans omsorg er den samme. Hjælpen var den samme, selvom det ikke længere var ravnene, der bragte den. Og først og fremmest: Gud åbenbarede sig for Elias på en ny måde. Han fik andre sider at se af Guds uudgrundelige visdom.

Sådan handler Gud også i dit liv. Han vil, at du skal vokse i kendskabet til ham. Derfor lader han ofte vanskeligheder komme fra en side, hvor du mindst havde ventet dem. Men han slipper dig ikke. Han venter, at du i enhver nød skal søge ham. Så vil han give dig ny hjælp og ny nåde.

Fortvivl ikke, når du får det svært, og det synes, som om Gud ikke holder ord. Han har hverken glemt dig eller sine løfter. Du er elsket, og løfterne holder i evighed. Det står Gud inde for.