Andagt til 31. december.
”Jeg sletted som tåge din misgerning og som en sky dine synder.” Esaj. 44,22.
På årets sidste dag går tankerne uvilkårligt tilbage. Hvordan blev det år, som nu er forbi? Hvilke spor satte det i dig, og hvilke spor fik du lov til at sætte?
Hvordan bliver det regnskab, som du skal aflægge for Guds domstol med henblik på de dage, som nu ikke kan gøres om?
Det spørgsmål afhænger af dit forhold til Jesus. Har du taget imod ham som din personlige frelser, skal du ikke stå alene, når Gud holder dom. Jesus vil stå sammen med dig. Han har betalt for alle dine synder. Det betyder, at du ikke selv skal være ansvarlig for alt det onde i dig. Jesus er ansvarlig i dit sted.
Tænk at kunne se tilbage på et år, hvor en tåge og en sky dækker over misgerning og synd! Du ved, at tæt tåge skjuler alt. Den gør ingen forskel. Som et vældigt tæppe ligger den over småt og stort.
Det er et malende billede, Esajas bruger. Alligevel kan der i billedet være noget, som gør dig ængstelig. Hvad sker der, når tågen letter? Ser Gud så ikke alt?
Mange kristne frygter, at sådan vil det gå. Gamle synder plager bestandigt. De samles op fra år til år og bæres ind i det næste. Glemselen har ikke lagt sit slør over dem. Er det ikke et udtryk for, at heller ikke Gud har glemt dem?
Det er det ikke. Den tåge og sky, som dækker synden, er Jesu Kristi blod. Hvad blodet har dækket, er renset fra al synd. Der er ikke mere synd tilbage.
Ethvert Guds barn kan i dag se tilbage på et nådeår. Hele året er dækket af nåden. Når Gud skal gøre dit regnskab op, skal du møde nåde over nåde for alt, hvad det svundne år rummer.
Dette er frelsens og syndsforladelsens rigdom. Derfor er tak og lovsang også den rette måde at slutte et år på. Gud skal æres. Lammet skal prises. Helligånden skal ophøjes.
