Andagt til 29. december.
”Han har set i nåde til sin ringe tjenerinde” Luk. 1,48.
Maria mente om sig selv, at hun var ringe. Der er en indre sammenhæng mellem dette og erkendelsen af nåden.
Får Herren lov til at lade sin nåde flyde ind over dit liv, føler du dig uværdig.
Man føler sig så lille i følge med Jesus. Det er helt ufatteligt, at han vil have med en synder som mig at gøre. Lyset fra ham oplyser mit mørke. Jeg ser, hvor uren jeg er.
Det betyder ikke, at Jesus gør mig ringe. Jeg kan jo ikke blive, hvad jeg allerede er. Men han afslører min sande virkelighed.
Mange flygter fra Jesus. De har det som en kræftpatient, der ikke vover at gå til læge af frygt for at få sandheden at vide.
Men det er en farlig udvej at vælge. Den ender med døden. Det gælder både i det jordiske og det åndelige liv.
Kan du tåle at høre sandheden om dig selv?
Det kunne du ikke, hvis der bare var én sandhed om dig.
Men der er ikke kun én. Der er to: syndens sandhed og nådens sandhed.
Hos Jesus afsløres du som fortabt, men han ser også til dig i sin nåde.
Det er vidunderligt at erfare det.
Tænk at stå for Jesus i sin ringhed. Jeg havde ventet, at han skulle forkaste mig. Men det gør han ikke. Han ser til mig i nåde.
Er det mærkeligt, at en følelse af lykke gennemstrømmer min sjæl?
Må jeg ikke juble, når jeg ser, at Guds nåde overstrømmer alt mit liv?
Så ved jeg, at min ringhed kun skal vare en tid. Snart vil den være forbi.
Som en opslidt klædning skal den efterlades i graven. Det er Guds nåde, som bliver.
Dit hjerte hviler, når det går op for dig, at Jesus ser til dig i nåde.
Det gjorde han engang. Han gør det i dag.
Han er den samme i evighed.
Det er til sine ringe tjenere, han ser.
Hans hjerte strømmer over af kærlighed til dig.
