Andagt til 7. juli.
”Frygt ikke for dem, som dræber legemet, men ikke kan dræbe sjælen; frygt snarere for ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i Helvede.” Matt. 10,28.
Mennesker frygter hinanden. Andre kan skade dig. Du har måske oplevet, at venner vendte dig ryggen.
Jesus har som ingen anden kendt vilkårene for menneskelivet.
Han har også sagt, at forude venter en trængsel, der er så stor, at blev dagene ikke afkortet, ville intet menneske blive frelst. Fængsel, tortur, sult, krig og forfølgelser ophører ikke, så længe denne jord står.
Alligevel siger Jesus, at vi ikke skal frygte mennesker. De kan kun dræbe legemet. Døden sætter en grænse for deres magt.
Vi skal derimod frygte Gud.
Mange vil spørge: Hvorfor skal vi frygte ham? Det mener de ikke, der er grund til. De tror ikke, at Jesus taler sandt om Gud. Det bliver frygteligt for dem at vågne op bag død og grav og skulle frem for den Gud, der kan fordærve både sjæl og legeme i Helvede.
Gud ’kan’ gøre det; men ’vil’ han gøre det?
Det spørgsmål har Jesus svaret på. Han siger, at Gud på dommens dag skal sige til dem ved sin venstre side: ”Gå bort fra mig, I forbandede! Til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle”.
Der er derfor grund til at frygte den Gud, der sender mennesker i Helvede. Der er grund til at bede Herren ransage dig, så du undgår selvbedraget.
Først og fremmest gælder det om at få fred med Gud. Du må modtage Jesus som din personlige frelser. Gør du ikke det, må Gud sende dig til Helvede.
Frygt ikke, hvad alle andre frygter. Frygt det, der virkelig er forfærdeligt: at blive dømt af Gud til at skulle tilbringe evigheden i den evige ild, hvor der er gråd og tænderskæren.
