Hovmodet vokser i medvind.

Andagt til 29. juni.

”Han bør vokse, men jeg blive mindre.” Joh. 3,30.

Disse ord sagde døberen Johannes, kort før han blev kastet i fængsel. De fik en rystende opfyldelse i hans liv. Ensomhed og anfægtelse førte ham ind i mørket. Han måtte sende bud til Jesus for at spørge, om han virkelig var den lovede Messias.

Gud hører altid vor bøn. Han kender hjertets skjulte længsel – og trangen til, at Jesus skal vokse og jeg blive mindre.

Gud svarer ofte på en måde, vi ikke havde forestillet os.
Herren sætter os til side.
Vi kan rammes af sygdom.
Åndeligt mørke og anfægtelser ydmyger.
Der kan også være vanskeligheder i familie- og arbejdslivet.

Selv er vi tilbøjelige til at mene, at vi kan tåle medgang.
Men vi tager fejl.
Der skal kun lidt medvind til, før hovmodet vokser i et faldent synderhjerte.
Da trænges Jesus i baggrunden, og vi bliver store i egne tanker.


Men Gud er god.
Han lader dig ikke blive i din dårskab.
Han bruger mange midler til at fratage dig tilliden til egne evner og kræfter.
Han får dig til at spørge efter det, der aldrig skuffer.

Jesus er stor og mægtig i sig selv.
Gud vil, at han også skal være det i dit hjerte.
Han skal være din ros og ære.
Herren viser dig, hvor ringe du er, for at åbne dit hjerte for, hvad du er i Kristus.


Gud vil, at du skal løfte dit ansigt med frimodighed.
Han giver dig at ånde frit.
Det eneste fuldkomne og fuldstændige er Jesu værk.
Intet af dit skal lægges til.

Johannes skulle selv føres tilbage til begyndelsen.
Hans øjne skulle rettes mod det Guds lam, som bar al verdens synd.
Når det sker, vokser Jesus.
Da er det sangen om lammet, der synges.
Alt andet bliver småt og betydningsløst.

Den største i Guds rige er den, som har alt i Jesus.