Andagt til 11. maj.
"Men nu bruger I store ord i jeres pral; alle den slags store ord er onde". Jak. 4,16.
Hvad er det for store ord, der bruges? Hvilke ord er det, som er onde? Det er ord, der siger, hvad fremtiden skal bruges til: ”I dag eller i morgen vil vi rejse til den by og blive der et år og tjene penge”.
Hvor lægger du mange planer uden at tænke på, at du er som en damp, der ses en lille tid og så forsvinder. Du ved ikke, hvornår dit liv er forbi. Du ved heller ikke, om du skal rammes af sygdom, eller hvornår frygten for krig skal afløses af dens gru.
Nej, du er et lille menneskebarn, som ikke råder for dit eget liv eller dine egne forhold. Efter Guds ord er det pral at tale, som om du var herre og kunne bestemme.
Men siden syndefaldets dag har det faldne menneske villet være som Gud.
Hvad skal du gøre? Gud skal ind i dit liv. Han skal ind i din tanke. Han skal præge dine ord. Hvad du skal eller ikke skal, afhænger ikke af dig selv. Det er Gud og hans vilje, der må råde. Du må sætte dig på den ydmyges plads. Du ved ikke, hvad der er bedst, og selv om du vidste det, havde du ikke mulighed for at virkeliggøre det, hvis Gud ikke gav dig liv, evner og kræfter.
I dit liv er du helt afhængig af Gud, og det er denne afhængighed, der må trænge igennem alle de planer, du lægger. Dit liv lykkes aldrig, når du går dine egne selvvalgte veje. De er kun udtryk for eget hovmod og synd. Nej, du må lægge din hånd i Herrens, og så må han føre dig frem på den vej, som han har bestemt, at du skal vandre.
Synd ikke mod Herren ved at tage livet i din egen hånd. Stol på ham. Han vil ikke overlade dig til dig selv. Nej, han vil lede dig efter sin vilje og plan, så du når det evige himmelske mål.
