Andagt til 1. januar.
”Brødre! jeg ønsker af hjertet og beder til Gud for dem, at de må blive frelst.” Rom 19,1.
Et nyt år ligger foran. Mange tanker går gennem vort sind. Hvad vil året bringe? Hvad kan vi gøre, for at det skal blive godt? Vil det kommende år føre krig eller anden ulykke ind over os? Jo, et årsskifte maner til alvor.
Midt i alt, hvad vi kan ængstes for eller håbe på, er der noget, som er vigtigere end alt andet. Det er spørgsmålet om vor frelse.
Ingen af os ved, om det nye årstal vil komme til at stå på vor gravsten. Vi ved heller ikke, om Jesus kommer igen i dette år. Men et kan vi være overbevist om: Der kommer en dag, hvor alle andre spørgsmål er ligegyldige. Da drejer det sig alene om frelse eller fortabelse.
Du, som er født på ny, må befæstes i troen på Jesus i det nye år. Du må vokse i erkendelsen af din helt ufattelige rigdom i Jesus. Du vil ikke møde noget i dette år, som han ikke kan hjælpe dig igennem. Han vil selv være din styrke, din kraft, din frimodighed. Derfor skal du ikke frygte, men sætte al din lid til ham, som har frelst dig. Han vil fortsætte og fuldføre den gerning, han har begyndt.
Er du ikke en kristen, må du bede om, at dette år må blive dit frelsesår. Du er som et træ, Gud har ladet stå i håb om, at du skal bære frugt. Lad ham ikke søge forgæves. Omvend dig til Herren.
Mere end noget andet trænger vi til, at et Åndens vejr blæser ind over vort land. Lad os bede Gud om vækkelse. Tænk om vi endnu engang kunne opleve ørkenen blomstre som en rosengård!
Intet er umuligt for Gud. Han er ikke afhængig af ydre forhold. Han er underets Gud, der kan opvække døde.
Lad os derfor bede Gud om frelse. Frelse for os selv, for dem, der står os nær, for det folk, vi kalder vort, og for de missionsområder, Gud har givet os ansvar for. Det nytter at bede. Gud er en bønhørende Gud - også i det nye år.
