Fra trælleliv til frihed.

Andagt til 12. november.

”Dog, jeg regner ikke mit liv for noget; det har intet værd for mig selv, når jeg blot kan fuldende mit løb og den tjeneste, jeg har fået af Herren Jesus: at vidne om Guds nådes evangelium.” Ap.G. 20,24.


”Hvordan skal man nå til, at man ikke regner sit liv for noget?” Sådan spørger mange kristne, som lever i en stadig kamp med sig selv.
De ved godt, at de tænker alt for meget på sig selv, og de længes efter et liv, hvor de ikke bestandigt er i centrum i deres egne tankeverden.

Guds ord hjælper dig, som er kørt fast.
Som farisæer levede Paulus i mange år med sig selv som centrum.
Det var hans fromhed, hans nidkærhed og hans tjeneste, det gjaldt.
Det blev et trælleliv. Længere og længere blev han drevet ud i synd, mens han søgte at tjene Gud.
Ja, han endte som en voldsmand og morder.

Da Paulus blev frelst, blev Jesus han alt. Der var ikke længere noget, han skulle gøre eller fortjene. I troen på sin frelser var han rig.

Tilbage stod alene at fuldende løbet og bevare troen.
Der er ét mål, du skal nå. Det er at blive frelst.
Det kan sammenlignes med et løb på en bane. For os alle gælder det, at vi må holde ud. Ellers når vi ikke målet.

Som et Guds barn har du erfaret, hvad der hjælper dig til at fastholde det.
Bruger du Ordet flittigt, bliver den usynlige, åndelige verden levende for dig.
Det bliver dig klart, hvor usikkert alt er på jorden.
Du bliver også mindet om, hvor kort et menneskeliv kan være.
Nådens rigdomme og fylde males dig for øje, og du ser, at det er Himmelen, det gælder.

Samtidig siger Guds ord, at Herren har lagt en tjeneste hen til dig.
Den kan være lille og uanselig i andres øjne. Men gør fyldest i den!
Det er ikke for mennesker, du skal aflægge regnskab.

Lukker du således målet og tjenesten ind i dit liv, bliver alt andet underordnet.
Båndene til verden løsnes samtidig med, at du bindes stærkere og stærkere til Himlen.
Du regner ikke dit liv for noget, blot du kan fuldende dit løb og din tjeneste.