”I magtesløshed udfolder min kraft sig helt”.

2.Kor. 12,9.

Andagt til 16. oktober.

Skal vi forstå, hvordan Jesu kraft udfolder sig i magtesløshed, skal vi ikke læse i bøger. Vi skal i stedet se på svage og hjælpeløse kristne, som lever i Guds nåde.

Sådanne kristne er intet i sig selv, men de gør sig ikke store af deres ringhed og svaghed. Egen usselhed og elendighed er en smerte for dem. De synes, det er ydmygende, at de har fået så megen nåde og kærlighed, men at frugterne er så få og små i deres liv. Selv ved de ikke, at de er et genskin af Guds nådes kraft.

I deres hjælpeløshed vender de sig mod Jesus. Han lever i hjerte og sind dagen igennem. At tale med ham om alle de små ting i livet falder dem ganske naturligt. De kan ikke gå alene, ja, end ikke ét skridt. De har mistet troen på egen evne og dygtighed. Jesus må lede og give styrke i alle ting.

Alle kristne har Guds kraft. Jesus kan ikke bo i et hjerte uden at være der med hele sin fylde og styrke. Men der er meget stor forskel på, om Jesu kraft får lov til at udfolde sig eller ej.

Så længe Herren ikke har ført dig ind i magtesløsheden, vil dine naturlige evner og muligheder sætte grænser for Jesu magt. Jesus indgår aldrig samarbejde med os. Det er ikke sådan, at vi skal yde, hvad vi kan, og så giver Herren resten.

At vi er Guds medarbejdere indebærer, at vi stiller os til rådighed for ham. Hvilke frugter, det bringer, afhænger af, om han får lov til at udfolde sin kraft. Velsignelsen ligger ikke i noget af vort. Den beror alene på Herren.

Efter vor tankegang er det ikke godt at være magtesløs. Men i Guds ords lys er magtesløsheden en forudsætning for, at der kan rinde levende vandstrømme fra vort liv.

Derfor skal du ikke give dig mismodet i vold, når Herren gør dig magtesløs. Han gør det ikke, fordi du er under hans vrede. Du er elsket af ham, og han ønsker, at hans kraft skal fuldkommes i dig.
Bed herren føre dig på sin vej. Den er altid den bedste.