Andagt til 26. marts."Og soldaterne flettede en tornekrone, satte den på hans hoved…" Joh.19,2.
Fik du valget mellem at se al verdens pragtfulde kroner og tornekro-
nen, var valget ikke svært.
Lå den mellem alle andre, var det den, du ville standse ved.
Den var tænkt som en hån.
Men den overgår alle kroner i skønhed.
Jesus har båret den.
Vi skal ikke tro, det er let at bære en kongekrone.
Umiddelbart kan det se sådan ud; men kongemagten kræver sin pris.
Tornekronen er blevet båret af én eneste konge.
Også han blev ophøjet, men det var på et kors.
Ingen krone har kostet mere at bære.
Den kostede Jesus livet.
Da Johannes så Jesus i Himlen, så han et lam, der var som slagtet.
Dødsmærkerne bæres stadig af ham.
Det kan få os til at spørge, om vi i evigheden skal se mærkerne af tornekronen?
Gud har givet Jesus navnet over alle navne.
Alle knæ skal bøje sig for ham.
Hans herlighed er overvældende.
Samtidig er han den, som blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld: os
til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.
Korsdøden er frygtelig.
Det er en død under tortur.
Jesu død er endnu mere forfærdelig.
Det er en død under Guds vrede.
Derfor gribes vi af gru, når vi læser om Golgata.
Alligevel hviler Guds herlighed over Jesus.
Vi fyldes af en forunderlig stille og dyb tak, som ord aldrig kan udtrykke.
Hjertet finder hvile og fred ved den straf, der kom over ham.
Det var soldater, der flettede kronen til Jesus.
Men bag dem stod Gud.
Det var ham, der rakte sin Søn vredesbægeret.
Det kunne ikke gå Jesus forbi, hvis han skulle være verdens frelser.
Jesus er din tornekronede konge.
I ham er den dybeste fornedrelse og største ophøjelse forenet.
Bag alt banker hans brændende hjerte af kærlighed til dig.
