Andagt til 7. januar.
"Du gav mig mod." Slm. 138,3.
Jeg mangler mod, siger du.
Du har opgivet at få det. Igen og igen har du prøvet at tage dig sammen. Du har samlet dine kræfter, men det hjalp ikke. Du havde ikke det overskud, der skulle til.
Der er noget, du har misforstået. Gud har aldrig ventet, at du skulle kunne vinde sejr ved at tage dig sammen. Det længste, du ville kunne nå, var at gå frem i egen kraft. Men på den vej er der mange muligheder for fald. Før eller senere går det galt, og du fører dig selv i ulykke.
Nej, modet må du få fra Herren. Han er den eneste, der kan give dig et mod, der holder, når du føler, at alt er dig imod.
Gud giver dig ikke mod på mystisk vis. Herren sender sin hjælp fra Himlen. Det gør han ved at række dig sit ord.
Derfor skal den modløse gribe Guds ord. Du skal læse det og klynge dig fast til det. Du skal med hele din sjæl gribe om Ordet og sige, at det forholder sig, som Guds ord siger. Himmel og jord skal forgå, men det ord er virkelig en lygte for din fod. Og denne lygte må du ikke slippe.
Og du, som holder fast ved Guds ord, du skal vide, at Gud vil lade Ordets lys brænde. Han vil hjælpe dig og vejlede dig ved Helligånden. Han vil lade Ordet brænde sig ind i din sjæl og forene sig med dit hjerte.
Da sker det forunderlige: Du får mod. Du tænker ikke selv på det, for du er blevet indfanget af Guds ord. Du er begyndt at regne med det. Det er blevet klippegrunden i dit liv.
Alt andet kan vakle, men det står fast. Måske forstår du det ikke, men du ved, at alle Herrens løfter og tilsagn står evigt ved magt.
Guds ord har rejst dig på ny. Med visheden går du fremad. Du har fået et mod, der er lagt ind i dit hjerte ved Helligånden. Du må løfte dit blik og sige til Herren: "Du gav mig nyt mod."
